AVK Tooling A/S historie går tilbage til 1915, hvor maskinfabrikken Pluto blev grundlagt.
I 1931 udvidede Pluto med udvikling af luftmotorer – nu kaldet PAM luftmotoren – som verden over er kendt for sin driftssikkerhed, samt en serieproduktion af trykluftværktøjer.
I 1966 blev Pluto overtaget af Atlas Copco, som fortsatte produktionen og opførte den nuværende
hovedbygning i 1973.
I 1982 blev virksomheden købt af den danske AVK koncern, og det blev grundlaget for vores nuværende
produktion og udvikling frem mod en position som en af Nordeuropas førende leverandører af bearbejdede
komponenter.
AVK Tooling A/S er i dag et selvstændigt aktieselskab i AVK koncernen, der har domicil i Galten ved Århus.
Koncernen beskæftiger over 3.000 medarbejdere og har aktiviteter over hele verden.
AVK Tooling A/S tæller i dag omkring 92 medarbejdere og har domicil og produktion i Sæby samt produktion i Polen.